jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

Årskontrol....

JessicaOprettet af Lise tor, januar 11, 2018 11:08:01

Den årlige kontrol. Tja vi burde jo være ret hærdede. Men af en eller anden årsag, var jeg denne gang pisse nervøs for svaret, så da lægen ringede i går klokken røv, blev jeg usigelig lettet.

Hvorfor, ja hun er jo i god fremgang. Hun er jo glad, fuld knald på tempoet. Dog er der ikke styr på hendes pubertet. Men der er styr på stort set alt andet.....

Lærer man nogensinde at leve med cancer som en trofast følgesvend, en følgesvend som man ikke kan stole på og som man ved en dag tager magten og så er det slut?

Ind i mellem er jeg lidt bitter over at Jessica har en hjernetumor og ikke noget som kan repareres eller fjernes.

Man snakker jo tit om hvor godt det er at være noget specielt, sgu bare ikke i det her tilfælde.... Der ville jeg meget gerne at hun var en i mængden....

Anyway, nu skal der jo så igen vurderes. Skal vi fortsætte behandlingen. Lægerne ser jo gerne at vi reelt stopper helt. Dog er forslaget denne gang at vi går fra hver måned, til hver anden måned.

Og det her er lidt med blandede følelser, for et sted vil vi rigtig gerne ud af det her kemo helvede, men samtidig så er vi så skide bange for at der så kommer et nyt tilbagefald og der så ikke er mere kemo til hende.

Og igen er det os, der skal lege Gud, sammen med lægerne.

Igen skal man vurdere hvad man egentlig vil og ingen, absolut ingen er der at sammenligne med. Fordi divaen jo er den eneste, på verdensplan, der stadig lever.

Syntes godt nok det her er svært.....

Her ligger hun lige og vågner efter anæstesien

Man er vel en Bugtrup ❤️, for dårligt er øjnene åbne, før hun beder om mad



  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.