jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

Mødreforkælelse

JessicaOprettet af Lise man, marts 06, 2017 06:46:32

Grænseoverskridende, men nødvendigt og absolut lækkert

Bare lige de første ord, omkring min dag i går.

Dem der kender mig, ved at jeg normalt ikke gør sådan noget, simpelthen pga angst. Men jeg gjorde det.

For noget tid siden, sendte Foreningen Cancerramte Børn, nogle invitationer ud, det gør de jævnligt. Men her var det lige en jeg før bare skøjtede over, nemlig mødreforkælelse. Men skrev til en anden mor, om vi skulle tage afsted sammen.

Vi begge er virkelig dårlige til de her mødreting, men afsted tog vi i går.

Destination DGI huset i Herning, hvor vi blev taget vel imod af foreningens næstformand.

En lille velkomst, en forklaring på hvad dagen ville byde på og så dernæst en præsentationsrunde.

Så ned for at klæde om, vi skulle i saunagus. Jeg elsker bare sådan noget gus, den her var lidt udvidet.

Først en omgang i saunaen med orange og citron. Derefter ud og få en ansigtsmaske af honning, olivenolie og salt. Mega klistret! Så ind i damp, hvor vi fik en saltscrub til hele kroppen. Så op til 20 min i dampen, vi var 4 der holdt hele tiden ud. Så skulle det bruges af. Nøj hvor blød ens hud nu var. Så stod den på koldtvandskar (ikke koldt, men 16 grader). Derefter 2 runder mere i gus, hvor der i mellem var mulighed for det kolde gys.

Så efter badet, fik vi en virkelig lækker brunch tallerken, med levende musik i baggrunden.

Efter det, var der 4 behandlere, zoneterapi, akupunktur, massage og akupressur til os. Til dem der ikke lige var i behandling, var der grøntsagsstave og vindruer med dip og masser af asti (også vand og sodavand) og chokolade, imens vi sad og lyttede til den levende musik igen, med småsnakke omkring bordet.

Afslappede og møgforkælede kørte vi hjem, hvor vi snakkede om, hvor trist det er, at vi som mødte bare ikke for taget os noget mere sammen til sådan nogle ting, især når Foreningen Cancerramte Børn nu udbyder de her ting flere gange om året.

Trist er det dog, at der kun få timer før, var mange der meldte afbud.

Anyway, det er ikke sidste gang jeg gør det her.

En kæmpe tak til Foreningen og de frivillige behandlere 💜

  • Kommentarer(1)//jessica.teamlh.dk/#post972