jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

Når fagfolk lytter

JessicaOprettet af Lise ons, februar 22, 2017 22:40:41

Hvor er det rart, når fagfolk hører efter hvad man som mor beder dem om.

Det oplevede jeg i dag, da divaen skulle have taget blodprøver.

Igen var det nye der stod der, de skal jo rokere og vi har længe været heldige at få de samme to laboranter, indtil Skejby valgte at lave rotation.

Jeg bliver altid lidt, sådan kampklar, når det er nye og kunne godt se på den ene, af de i dag 3 laboranter, at hun var irriteret, på den måde jeg sender Jessica ind.

Jeg forventer, at de fagfolk der skal håndtere hende, også hilser på hende først og varetager at hun får en god oplevelse og at jeg "kun" er ledsager og dermed ikke genstand for deres spørgsmål eller opmærksomhed, med mindre Jessica ikke selv kan svare. Det skete desværre ikke i dag, deres fokus var fra start, på mig, derfor det "kampklare"

Jeg beder Jessica om at sætte sig i stolen og hjælper hende godt til rette. Stolene er desværre kun bygget til voksne, derfor.

Derefter, siger jeg, til alle tre, at da jeg kan se at ingen af dem før har taget blodprøver på Jessica før, vil jeg lige ridse reglerne op for dem således at de kan få deres prøver og Jessica får en god oplevelse.

Reglerne er nemlig simple.

Jessica skal ikke holdes (der stejlede den emsige laborant omgående og sagde at det skulle de, øh nej svarede jeg)

I får kun venstre arm og kun et forsøg. I må ikke "grave" og du taler med Jessica om hvornår hun er klar, derefter hedder det 1-2-3-nu!

Jamen kom det fra hende.

Hvortil jeg svarede, at gjorde de som jeg forklarede, så ville det gå upåklageligt.

Laboranten sukkede ret irriteret, men valgte af en eller anden årsag, at gøre som jeg sagde. Det gør de for det meste, men lige netop hendes forsøg på at holde på deres retningslinjer, gjorde jeg ikke stolede ret meget på det.

Men hun gjorde det, ramte i på første prik og Jessica sagde omgående, "du er en god stikker".

Hun kiggede på Jessica og derefter mig, hvortil jeg sagde tak for godt samarbejde.

Alle tre laboranter, takkede for min måde at håndtere det på og at det jo gik utrolig nemt. De var tydeligt overraskede :)

Det skal siges, at det ikke altid har været så nemt, vi har faktisk stået 4 voksne og holdt et skrigende barn, dengang 3-4 år gammelt, når de skulle forsøge at tage blodprøver. Og først for små 3 år siden, tog jeg beslutning om, at nu måtte de høre på mig. Magtede ikke de kampe, 2-4 gange hver måned, nogle gange endda oftere. Det er frygteligt at være med til sådanne overgreb.

Så de blev bedt om at tage blodprøve på mig, med jævne mellemrum.

Dertil blev meldingen netop, et forsøg i venstre arm og ingen graven. Plus, at enten ville far eller jeg holde hendes arm, ingen andre.

Vi valgte også ved den lejlighed, at stoppe med at bruge tryllecreme, da det kan gøre det sværere at ramme en blodåre.

Det betød også, at lykkedes det ikke, fik vi en ekstra tur til Skejby, efter et par dage og vi prøvede endnu engang.

Nøj, mig som hader nåle, er blevet stukket mange gange, men for en god sags tjeneste, fordi i dag kører det bare.

Også selvom jeg så må være en emsig mor.

Hvilket jeg nogle gange, faktisk er ret glad for at være :)

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post971