jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

Hvor blev kærligheden af?

JessicaOprettet af Lise søn, januar 29, 2017 22:59:14

Hvor blev kærligheden af?

Ja hvor blev livet af? Hvor blev energien af?

Der er mange spørgsmål og alle svarene, tja de ligger gemt i dagligdagen med et syg barn. Dagligdagen som aldrig bliver god, men kun lige til at leve.

Måske det ser pænt ud på facaden, vi smiler, holder ind i mellem i hånd. Vi griner, vi møder nye mennesker, har hobbies.

Men indeni, er vi slidte, trætte, energiforladte.

Vores hverdag, tja den er bundet op på Jessicas rytme. Og dertil hvilket overskud hun har. Har det været en dårlig nat? Altså dårligere end normalt, hvor der er 2-5 opvågninger og at vi siger godmorgen, senest kl 5!!! Jessica har en pænt fyldt skema og de få dage, hvor der ikke er skole eller træning, tja der sparer vi på energien, for ellers brænder Jessica helt sammen. Hvortil hun sover dårligere, som igen går ud over os andre. Som så sover på skift, for bare at opnå 5 timers søvn på et døgn.

Dertil kommer bekymringer omkring behandling, bivirkninger, beslutninger, livskvalitet og chancer for den unge dame.

Dertil er der møder med kommunen, møder med skolen, møder og kontroller på ikke mindre end 3 forskellige sygehuse!

Dertil kommer at vi også er forældre for storebror, som nu har fået sit at kæmpe med, efter at mange år, med en syg lillesøster.

Dertil kommer,at der skal følges op på bevillinger og ansøgninger der ligger ved kommunen.

Dertil kommer der, at hus, have og bil sjovt nok også skal holdes i orden.

Derefter, ja der kommer der tid til kærlighed mellem to trætte mennesker, som sover på skift og når de endelig er sammen, foregår det på sofaen, hvor de trætte falder i søvn, uden at få snakket om "hvor kærligheden blev af"

Så lige nu, tænker jeg bare på, hvordan jeg får sovet nok. Manden foreslår, endda jævnligt, at vi skal da også snart væk et par dage, alene.

Men alligevel, tager den ene dag den anden. Den ene rutine afløser den anden. Og hvor blev kærligheden nu af?

Men vi lever, det ser pænt ud, i hvert fald på overfladen. For det er pænt opslidende, at leve med en kronisk sygdom i familien, en sygdom som man ikke ved, hvornår den får overtaget.


Hygge i den indendørs sandkasse


Jessica leger læge, livsvigtig terapi i børnehøjde

Hjemmesko delen, opgaver vi får med hjem fra skolen, kræver også tid

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post969