jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

Har du takket dit barns lærer eller pædagog i dag??

JessicaOprettet af Lise tir, august 16, 2016 20:35:35

Ikke kun en gang, har det slået mig i dag, men hele to. Vi skal faktisk være ret så taknemmelige for, at der er nogle mennesker, der tager den uddannelse, som lærer, pædagog eller pædagogisk assistent. For at bruge hele dage, rå mængder af tålmodighed, undvære deres egen familie når der er ture ud af huset. For at passe dit barn.

I morges, var jeg lige udvist til gangen for en kort bemærkning. Mødelokalet var optaget, så jeg sad i gangen ned mod indskolingen. Kunne tydeligt høre Jessica grine og juble over noget der lykkedes. En lærer der tilskyndede og motiverede hende og de 4 andre i hendes klasse.

En anden var i mens igang med at få en af de tungere elever (svær autist) på wc og bagefter i tøjet for at skulle på legepladsen.

Hvor det slog mig, hold kæft en tålmodighed!!! Mange siger jeg er tålmodig. Jeg har ingen tålmodighed, kontra dem der er ansat til at varetage disse børn, der går på specialskole.

Anden gang det slog mig, var lige for et øjeblik siden, hvor en sms tikkede ind. En besked fra den lærer, der måtte overtag min søn, der var vildt ulykkelig og plaget af angst over den tur han er på med efterskolen. De lærere som har overtaget 87 elever for 10 dage siden, hvor normeringen har været højere end den vil være fremadrettet. Men igen, da jeg som den "onde mor", sagde nej til min grædende søn, at jeg ikke ville hente ham, at jeg troede på at han sagtens ville kunne klare det, at bede ham gå til en voksen, han kun har kendt kort tid, med ting han ikke engang vil snakke med sin egen mor om.

Fik læreren i telefonen, snakkede med hende om Chris og hans reaktioner, samtidig lovede hun at finde en løsning, så Chris stadig kunne få en god oplevelse og tænk sig, jeg har lige fået en sms om at nu er der fundet en løsning og at han er glad og igang sammen med de andre.

Så har du husket at tænke på, hvor meget de der har vores børn i mange timer hver dag, de som løser rigtig mange konflikter, som er skåret ned til minimum i normering pga besparelser. Har du sagt tak fordi du mødte på arbejde i dag og tog dig af mit barn!

Jeg har, for intet af det de klarede i dag, havde jeg mulighed for at gøre

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post962