jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

TRØ 2018

IndlægOprettet af Lise tir, juli 10, 2018 06:47:50

Team Rynkeby Østjylland 2018, turen for i år er slut og igen står selv jeg, som "bare" er kone til en rytter, igen med den der følelse af tomhed.

Ikke flere lørdag/søndags træninger. Ikke flere mails jeg skal hjælpe med. Ikke mere der skal hentes, bringes og registreres. Ikke så meget snakken telefon fra Henriks side (ergo han bliver til at få fat i!! Det er måske en meget god ting 🤭)


I 2014, fik Jessica tilbagefald. Dengang trænende både Henrik og jeg meget i et center i Grenå. En af instruktørerne kørte på serviceholdet det år, for TRØ. Han kendte os jo efterhånden ret godt og syntes at Jessica og resten af familien, måske kunne have glæde af et Rynke besøg og noget opmuntring.

Der blev kimen, til et kæmpe venskab lagt. Et venskab som breder sig ud til mange mennesker.

I 2015 blev vi spurgt, om vi ville holde Gl. Rynkedag og vi svarede omgående ja, for Jessica ville gerne se de der Rynker igen.

I efteråret 2015, skrev jeg med Hans-Jørgen, at nu måtte han jo ikke stoppe, før Henrik havde været med. Hans-Jørgen bad os med det samme, at sende en ansøgning for Henrik, han nåede lige at komme med indenfor fristen og en ny Rynke var født.

Det skulle kun være et enkelt år, for det kræver mange timer med at søge sponsorer, dernæst en masse træning, ja selvfølgelig også en bunke penge. For man betaler selv, så Børnecancerfonden får de penge der samles ind.

Det år, oplevede jeg Henrik blomstre, skabe netværk, tro på lortet og kæmpe for at give noget tilbage til Børnecancerfonden.

Men selv jeg voksede, for da vi i dag, for to år siden, sendte Henrik mod Paris for første gang, var det med tårer i øjnene af ensomhed og angst for at være alene med børnene. Men også at skulle køre til Belgien og dernæst Paris, helt alene med børnene.

Hvilken rejse, den glemmer jeg aldrig.

Det var også det år, Hans-Jørgen fik det første gule armbånd, til prologen i Århus. Hvor der der stod en masse andre Rynker og spurgte, hvorfor de ikke fik et gult armbånd. Et armbånd der blev lavet som en joke, men i dag er et ikon på "at nu er man en rigtig Rynke"

Da vi tog imod dem på Huy, følte jeg mig lidt sådan udenfor, bare Henriks kone og mor til Jessica. Men samtidig havde de givet Chris en kanon oplevelse, nemlig at cykle op af Huy, med sin far. Og alligevel, blev vi sat på som en overraskelse og kæmpede bravt med et par servicefolk for at få et kæmpe banner op, på grænsen mellem Belgien og Frankrig.

Inde på prærien, var det en kæmpe oplevelse, at se alle holdene komme ind i parade.

Kort efter vi kom hjem, sagde Henrik at han frygtelig gerne ville køre et år mere, mest for det netværk han skabte sig.

Jeg sagde uden omtanke ja, for jeg var heller ikke færdig og da slet ikke Jessica.


2017 blev året, hvor jeg på en eller anden måde blev Rynke, uden at være Rynke. Jeg lærte at Rynker krammer. Jeg lærte endda Rynkesangene. For Jessica og jeg var med til alle træninger, eller vi afleverede i hvert fald Henrik og stod der til de kørte, eller næsten hver gang!

Det blev året hvor vi kæmpede for at overraske holdet, allerede onsdag, en dag hvor jeg mange gange var i kontakt med servicechefen, fordi både ryttere og vi var forsinket pga regn.

Men hvor var det fedt, at overraske dem, på et tiltrængt tidspunkt på en lorte dag, for det regner altid i Belgien. Det blev året, hvor vi blev en lidt større del af fællesskabet.


2018, dette års tur. En gammel skoleveninde fulgte med mig, da hendes mand også kørte på holdet. Vi havde en fest undervejs, med alt fra alvoren over baggrunden for vores genfundne venskab, desværre børnecancer... , men også grin og hygge som om vi stadig gik i skole, eller i hvert fald ikke har været længe adskilt.

Årets tur, var igen med at overraske holdet i Belgien, denne gang regnede det ikke i Belgien, tvært i mod, de havde næsten hedebølge. Så frisk kage, krammere udefra og friske ansigter var tiltrængt, det var presset og træt hold.

At stå på Huy torsdag igen, at lade Jessica spæne rundt selv i trygge Rynke rammer, at hilse på en af de blå mænd fra Sportsfilm igen, at hilse på Mikkel fra Team Rynkeby igen, at blive interviewet igen, at stå og mærke folks kampe om at komme til toppen og ikke mindst at se vores hold, vores TRØ cykle op og få det nu åbenbart eftertragtede gule armbånd. Så eftertragtet at folk gerne vil købe det!

Og så lige noget der gav tårer i øjnene, nemlig kaptajn Rune, der cyklede med hele familien Henneberg på sine skuldre.

I år på prærien, tja, den var hård. Det bliver faktisk hårdere, år for år. At se fremmede ryttere fra andre hold og lande, kæmpe med deres følelser, da de blev taget imod. At se TRØ køre ind. At se Henriks tårer da Jessica løb ham i møde. Endnu en dag med mange følelser, mange lykkelige tårer og fantastiske kram. En forløsning, hvor man mærker alle kæmper for samme sag.


I disse dage, efter sådan en tur, florerer der en masse skønne billeder, fra årets tur med TRØ. Ryttere og service beretter om deres oplevelser, nogle af dem, går mere i hjertet end andre. Verdens bedste kok, Peter, har kørt med TRØ i 4 år nu, lavet konge mad, man hører om langt omkring.

I dag lagde han et billede op, af årets armbånd,med følgende tekst

"Et stykke elastik snor, 21 gule træpærlet og 1 rød. Egentlig ikke noget specielt..... men dette armbånd fortæller en historie og giver i den grad mening om hvorfor jeg gennem de sidste 4 år har brugt fritid og ferie sammen med en flok fantastiske engagerede mennesker i velgørenhedens tegn. Trø 2018, det har været stort, kærligt og fyldt med glæde. Tak herfra.....og til dig Jessica, du er vores dna og historie 😘😘🇩🇰🇩🇰🍾🍾"


Og nu er der så tomt igen! Trods jeg ikke er Rynke. Selv Jessica spørger hvornår vi skal se Rynkerne igen. Men både Henrik og jeg har søgt til 2019, om det hele flasker sig, så jeg kan deltage. Tja, ellers kender vi jo turen i bil og den tager vi gerne igen. Men indtil da, snakker vi allerede nu om mulige sponsorer, ideer han kan tage med til styregruppen. Man er vel Rynke ❤️


Maries billede, af hendes to armbånd ❤️


Tommy fik Jessica til også at skrive på den trøje, han vil hænge i ramme ❤️
Far på toppen, han har lige fået sit armbånd og så en krammer af den store knægt og Asger (en af de blå mænd) fanger bare alt med kameraet


Kaptajnen, Henrik og divaen. Igen man skal være der, det skal opleves ❤️



  • Kommentarer(2)//jessica.teamlh.dk/#post1005