jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

Indvielse af trækvognen

JessicaOprettet af Lise søn, juli 01, 2018 22:41:37

I dag skulle gaven fra Gavefabrikken indvies. For i dag skulle vi i Djurs Sommerland, Jessica forlangte selv at vi skulle have den nye trækvogn med, ingen klapvogn.

Jessica har i dag, gået det meste af vores tur i sommerland, hun har aldrig gået så langt og længe.

Nogle gange holdt hun pause i trækvognen og tankede energi, eller spiste.

Hun kunne selv komme til vores ting, som er meget lettere tilgængelig, end under en klapvogn.

Det har været så stor en succes, at flere af sommerlands ansatte (vi kommer 30-40 gange på en sæson, så de kender os meget godt) bemærkede at hun ikke bare sad i sin klapvogn, men var mere på, mere fremme, mere fri.

Er så utrolig taknemmelig, er så stolt, bliver fyldt så meget op af ny energi til at fortsætte kampen for hende og hendes selvhjulpenhed.

Hun var selv så stolt, at hun sagde at vi ikke skulle bruge klapvognen mere.

Hun begynder at få mere og mere tro på, at hun kan selv.

Uden tvivl, har dagen været hård for hende, også fordi hun vred om på sit ene knæ i fredags. Men hun kæmper, hun vil, hun kan mærke hun bliver stærkere, dygtigere og bedre.

Det er en gave i sig selv, at arbejdet lykkes. Og giver blod på tanden, til at fortsætte, selvom det tager enormt meget tid at træne.

Jessica vil selv gå med vognen ind, hun kan ikke helt finde ud af at trække den

Ja, kan åbenbart ikke vende de billeder 😂 men billedet er fra den dag vi fik den

Og den har også tag, et mega hit



  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post1004