jessica

jessica

En dagbog om Jessicas forløb

Gå ind på vores hjemmeside www.teamlh.dk

TRØ 2018

IndlægOprettet af Lise tir, juli 10, 2018 06:47:50

Team Rynkeby Østjylland 2018, turen for i år er slut og igen står selv jeg, som "bare" er kone til en rytter, igen med den der følelse af tomhed.

Ikke flere lørdag/søndags træninger. Ikke flere mails jeg skal hjælpe med. Ikke mere der skal hentes, bringes og registreres. Ikke så meget snakken telefon fra Henriks side (ergo han bliver til at få fat i!! Det er måske en meget god ting 🤭)


I 2014, fik Jessica tilbagefald. Dengang trænende både Henrik og jeg meget i et center i Grenå. En af instruktørerne kørte på serviceholdet det år, for TRØ. Han kendte os jo efterhånden ret godt og syntes at Jessica og resten af familien, måske kunne have glæde af et Rynke besøg og noget opmuntring.

Der blev kimen, til et kæmpe venskab lagt. Et venskab som breder sig ud til mange mennesker.

I 2015 blev vi spurgt, om vi ville holde Gl. Rynkedag og vi svarede omgående ja, for Jessica ville gerne se de der Rynker igen.

I efteråret 2015, skrev jeg med Hans-Jørgen, at nu måtte han jo ikke stoppe, før Henrik havde været med. Hans-Jørgen bad os med det samme, at sende en ansøgning for Henrik, han nåede lige at komme med indenfor fristen og en ny Rynke var født.

Det skulle kun være et enkelt år, for det kræver mange timer med at søge sponsorer, dernæst en masse træning, ja selvfølgelig også en bunke penge. For man betaler selv, så Børnecancerfonden får de penge der samles ind.

Det år, oplevede jeg Henrik blomstre, skabe netværk, tro på lortet og kæmpe for at give noget tilbage til Børnecancerfonden.

Men selv jeg voksede, for da vi i dag, for to år siden, sendte Henrik mod Paris for første gang, var det med tårer i øjnene af ensomhed og angst for at være alene med børnene. Men også at skulle køre til Belgien og dernæst Paris, helt alene med børnene.

Hvilken rejse, den glemmer jeg aldrig.

Det var også det år, Hans-Jørgen fik det første gule armbånd, til prologen i Århus. Hvor der der stod en masse andre Rynker og spurgte, hvorfor de ikke fik et gult armbånd. Et armbånd der blev lavet som en joke, men i dag er et ikon på "at nu er man en rigtig Rynke"

Da vi tog imod dem på Huy, følte jeg mig lidt sådan udenfor, bare Henriks kone og mor til Jessica. Men samtidig havde de givet Chris en kanon oplevelse, nemlig at cykle op af Huy, med sin far. Og alligevel, blev vi sat på som en overraskelse og kæmpede bravt med et par servicefolk for at få et kæmpe banner op, på grænsen mellem Belgien og Frankrig.

Inde på prærien, var det en kæmpe oplevelse, at se alle holdene komme ind i parade.

Kort efter vi kom hjem, sagde Henrik at han frygtelig gerne ville køre et år mere, mest for det netværk han skabte sig.

Jeg sagde uden omtanke ja, for jeg var heller ikke færdig og da slet ikke Jessica.


2017 blev året, hvor jeg på en eller anden måde blev Rynke, uden at være Rynke. Jeg lærte at Rynker krammer. Jeg lærte endda Rynkesangene. For Jessica og jeg var med til alle træninger, eller vi afleverede i hvert fald Henrik og stod der til de kørte, eller næsten hver gang!

Det blev året hvor vi kæmpede for at overraske holdet, allerede onsdag, en dag hvor jeg mange gange var i kontakt med servicechefen, fordi både ryttere og vi var forsinket pga regn.

Men hvor var det fedt, at overraske dem, på et tiltrængt tidspunkt på en lorte dag, for det regner altid i Belgien. Det blev året, hvor vi blev en lidt større del af fællesskabet.


2018, dette års tur. En gammel skoleveninde fulgte med mig, da hendes mand også kørte på holdet. Vi havde en fest undervejs, med alt fra alvoren over baggrunden for vores genfundne venskab, desværre børnecancer... , men også grin og hygge som om vi stadig gik i skole, eller i hvert fald ikke har været længe adskilt.

Årets tur, var igen med at overraske holdet i Belgien, denne gang regnede det ikke i Belgien, tvært i mod, de havde næsten hedebølge. Så frisk kage, krammere udefra og friske ansigter var tiltrængt, det var presset og træt hold.

At stå på Huy torsdag igen, at lade Jessica spæne rundt selv i trygge Rynke rammer, at hilse på en af de blå mænd fra Sportsfilm igen, at hilse på Mikkel fra Team Rynkeby igen, at blive interviewet igen, at stå og mærke folks kampe om at komme til toppen og ikke mindst at se vores hold, vores TRØ cykle op og få det nu åbenbart eftertragtede gule armbånd. Så eftertragtet at folk gerne vil købe det!

Og så lige noget der gav tårer i øjnene, nemlig kaptajn Rune, der cyklede med hele familien Henneberg på sine skuldre.

I år på prærien, tja, den var hård. Det bliver faktisk hårdere, år for år. At se fremmede ryttere fra andre hold og lande, kæmpe med deres følelser, da de blev taget imod. At se TRØ køre ind. At se Henriks tårer da Jessica løb ham i møde. Endnu en dag med mange følelser, mange lykkelige tårer og fantastiske kram. En forløsning, hvor man mærker alle kæmper for samme sag.


I disse dage, efter sådan en tur, florerer der en masse skønne billeder, fra årets tur med TRØ. Ryttere og service beretter om deres oplevelser, nogle af dem, går mere i hjertet end andre. Verdens bedste kok, Peter, har kørt med TRØ i 4 år nu, lavet konge mad, man hører om langt omkring.

I dag lagde han et billede op, af årets armbånd,med følgende tekst

"Et stykke elastik snor, 21 gule træpærlet og 1 rød. Egentlig ikke noget specielt..... men dette armbånd fortæller en historie og giver i den grad mening om hvorfor jeg gennem de sidste 4 år har brugt fritid og ferie sammen med en flok fantastiske engagerede mennesker i velgørenhedens tegn. Trø 2018, det har været stort, kærligt og fyldt med glæde. Tak herfra.....og til dig Jessica, du er vores dna og historie 😘😘🇩🇰🇩🇰🍾🍾"


Og nu er der så tomt igen! Trods jeg ikke er Rynke. Selv Jessica spørger hvornår vi skal se Rynkerne igen. Men både Henrik og jeg har søgt til 2019, om det hele flasker sig, så jeg kan deltage. Tja, ellers kender vi jo turen i bil og den tager vi gerne igen. Men indtil da, snakker vi allerede nu om mulige sponsorer, ideer han kan tage med til styregruppen. Man er vel Rynke ❤️


Maries billede, af hendes to armbånd ❤️


Tommy fik Jessica til også at skrive på den trøje, han vil hænge i ramme ❤️
Far på toppen, han har lige fået sit armbånd og så en krammer af den store knægt og Asger (en af de blå mænd) fanger bare alt med kameraet


Kaptajnen, Henrik og divaen. Igen man skal være der, det skal opleves ❤️



  • Kommentarer(2)//jessica.teamlh.dk/#post1005

En anderledes julehilsen

IndlægOprettet af Lise fre, december 23, 2016 23:00:09

Overskud, hvad er det?

Er det at have energi til at hjælpe andre?

Er det at kunne smile, trods regn?

Er det at se det positive, for at kunne leve og ikke kun overleve?

Er det, at bære byrden uden at bryde sammen?

Hvad er overskud?

Jeg ser mig omkring, syntes alle mennesker omkring mig, har et enormt overskud, til at hjælpe andre, gøre en forskel.

Alligevel, hører jeg gang på gang, "havde jeg bare det halve af dit overskud Lise"

Ja, jeg smiler i regnen, for at græde kan ingen se.

Ja, jeg bærer min byrde, for jeg har intet andet valg.

Ja, jeg vælger at kæmpe og se det positive i livet, fremfor at være et offer og kun se det negative.

Men tro mig, jeg har også været der, hvor jeg havde brug for hjælp. Hvor jeg ikke kunne se anden udvej, end at sige farvel.

Men der var nogle, der blev ved med at tro på mig, nogle der blev ved med at sparke til mig, gav mig de kram, den kærlighed og den forståelse jeg havde brug for.

Ellers stod jeg ikke her i dag, med det overskud alle ser, som jeg ikke selv føler jeg har.

Husk at du skal leve nu, i morgen er det måske for sent!

Husk at kæmpe, frem for at være et offer.

Husk at passe på dig selv først, ellers kan du ikke være der for de andre.

Med disse ord, vil jeg ønske dig og dine, en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

  • Kommentarer(1)//jessica.teamlh.dk/#post967

Glædelig jul

IndlægOprettet af Lise lør, december 19, 2015 15:30:10

Året er gået på hæld. Det er koldt, fugtigt, mørkt og blæsende derude. Det er trist og alligevel er der noget hyggeligt ved det. For det sætter tingene lidt i perspektiv, endnu engang.

For endnu engang fejrer vi jul, som en hel familie. Endnu engang vil der være hygge og afslapning omkring julemaden og juletræet og vi, som forældre, vil nyde den oplevelse det er af få endnu en juleaften.

For mange er det gaveræs, for meget julemad, stress og jag. Men for andre, er det en aften med tunge minder om savn og for nogle som os, er det endnu en taknemmelig milepæl der er nået.

Dette års tilbagekig, på året der gik. Er ikke helt med de samme lette øjne, som før. Året har været præget af både gode og triste stunder. Alle sammen, stunder, som er kapitler, i den bog vores lille familie skriver på. Stunder vi ikke ville være foruden, men visse stunder og minder må der godt komme færre i, i fremtiden.

Chris er blevet en stor og skøn knægt. Jeg bliver også nødt til at sige en ganske køn knægt, måske mest fordi jeg er hans mor, men også fordi han rent faktisk er en ret køn knægt. Noget jeg måtte sande, da vi i marts, stod i en tøjforretning og kiggede på tøj til hans konfirmation. Hold da op, var det min lille gut, der pludselig er højere end mor her og nu skulle konfirmeres. Chris er også blevet indhentet af tiden, tankerne falder ham tunge og vi kæmper for at han gerne skulle tilbage og være en relativt bekymringsfri teenager, med mod på livet. Men heldigbis er han omgivet af mennesker, som kan se hans potentiale og giver ham plads til at prøve af. Bla har Grenaa Karate Skole, været fantastisk for ham. Nu hvor han pga. skolereformen endte med at komme et år tidligere på voksenholdet, er han nu også træner på børneholdet. Han overskred sin egen komfortzone og fik de gule snipper, på det blå bælte (mor her tvang ham til graduering, fordi vi troede på ham), han går med aviser og tjener sine egne penge, surt tjente, men hans egen penge. Han er er skøn knægt, som forhåbentlig kommer godt på vej ind i det nye år.

Jessica, ja der sker en masse. Hun får stadig sit kemo, hendes epilepsi er (7-9-13) under kontrol, hun er begyndt i skole og lærer faktisk meget mere, end hvad vi forventede. Jessica startede på Djurslandskolen i august i år, det er en specialskole, hvor de kun er 4 børn i klassen og med 4 voksne. Til trods for at hun kun er i skole, 3 dage om ugen, af godt en times varighed, så rykker hun. Bla er hun blevet klar over sine begrænsininger i forhold til at have energi og skulle have en lur.
Jessica har også i år haft nogle ekstra udfordringer, i form af at hun i maj fik et relativt kompliceret benbrud. Man fulgte protokollen og gipsen var røget af igen efter godt 6 uger. Jessica havde stærke smerter, når hun forsøgte at gå. Vi var gentagne gange på sygehuset og fik hver gang afvide at alt var fint. Efter 3 uger begyndte hun så småt at støtte på benet, men smerterne var der stadig og i slutningen af oktober, sprang bruddet op igen. Nu sidder hun så atter i kørestol, der sidder hun så formentlig til engang i slutningen af vinteren, men nu tilknyttet en traumelæge i Randers, samt eksperterne i Århus. Det eneste sure ved det ben, er for hende, at hun ikke kan komme i sandkassen og lege. Men så laver vi så meget andet i stedet for.

Henrik står som den solide støtte i familen, som han nu altid har gjort. Han er af sted på sine ture, både med Foreningen Cancerramte børn, med gutterne, til Le Mans som hjælper. Men nu også som Rynke, Henrik var heldig i år, at blive optaget på Team Rynkeby Østjylland og skal cykle til Paris til sommer. Men det er ikke det hele, for det er guleroden der arbejdes frem mod, gevinsten for det store arbejde, alle Rynker ligger i de forskellige arrangementer der skal løbe af stablen til foråret. Det er et stort arbejde og det kræver meget af ham, men han nyder det og glæder sig.

2015 blev også året, hvor vi skilte os af med vores lækre campingvogn. Nu hvor Henrik skulle køre til Paris, ville der ikke være økonomi eller tid til så meget camping, men kan løfte sløret for, at der i marts dukker en noget mindre og mere fiks model op.

Den bliver hængt på krogen til juni og med et pitstop i Huy i Belgien, ender den i Paris. Hvor vi står, først på toppen af Mur de Huy og tager imod Jessicas elskede Rynker og hendes far. Men også ved Veterankirken i Paris. Det bliver en lang tur, så langt har jeg aldrig selv kørt med campingvogn, men jeg glæder mig til at se Henrik på sit livs oplevelse og ungerne tage imod ham.

Jeg har taget mine ture i årets løb, det står desværre stille med mig. Lokalpsykiatrien opgav at hjælpe mig, så i januar blev jeg afsluttet med beskeden om at mine diagnoser er stationære og varige. Det er man så i jobcenteret totalt uforstående overfor og der kæmper Henrik en hård kamp for at få den hjælp til mig, som jeg har brug for. En førtidspension var ønsket, men jeg er ikke syg nok. Til gengæld er jeg alt for syg til at komme i arbejdsprøvning, så det er lidt komisk i det tunge.
Men jeg gør hvad jeg kan, for at få hverdagen til at hænge sammen og være der for min familie. Jeg har haft bedt lægen om at blive henvist til psykiatrien, hvilket er lykkedes. De har accepteret at Lokalpsyk ikke har kunnet slå til og har tilbudt mig en udredning i deres regi, i starten af det nye år. Måske de så der, kan finde de vise sten og give mig den hjælp jeg har brug for.

Der sker også spændende ting på matriklen, det lykkedes endelig i sensommeren, i samarbejde med kommunen, at finde en løsning så vi kan blive i eget hus, med de handicaps Jessica nu en gang har fået. Så det roder, det larmer, det sviner, forgangen er pt. i stuen, men der dukker så småt et nyt værelse op til Jessica, med egen indgang udefra, så hun bliver selvhjulpen. Noget jeg faktisk tror Jessica glæder sig mere til, end vi forældres rygge og skuldre gør. For let er hun ikke at slæbe rundt på.

Med alt dette i tankerne, drømmene for fremtiden og håbet for morgendagen. Så håber jeg, at energien til at se vores venner og familie, bare lidt mere, måske dukker op i 2016.
Kære familie og venner, i er savnet, vi ved i er der, det er vi også.

Med alt dette, vil jeg bare ønske jer alle, en rigtig glædelig jul og et forhåbentlig fantastisk 2016

Hilsen
Chris, Jessica, Henrik og Lise



  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post952

Opladning

IndlægOprettet af Lise lør, oktober 10, 2015 06:24:16
Når batteriet på telefonen mangler strøm, ja så sætter vi telefonen til ladning. Hvad gør vi, når vi selv går tør for strøm? Ja så skal vi huske at få ladet lidt på vores egne batterier. Men med vores liv, her med et syg barn, som ikke sover særlig godt om natten. Så skal der ind i mellem lades ekstra godt og længe, frem for de slatladninger vi gør, ved at tage en lur eller tage til træning. Henrik og jeg har lige fået ladet batterierne helt helt helt op. Vi har sovet, meget. Vi har gået ture, hånd i hånd, slappet af, siddet og nydt vores mad, slappet af, sovet og absolut ikke skullet noget i en uge. Vi er heldige, vi har mine forældre, der gerne tager vores børn, fordi de har lyst og endda energi til at have dem. Det er en luksus ikke alle bedsteforældre under sig selv, men det er også en luksus vi nyder godt af. Min mor og jeg, vi har det ikke altid godt sammen, men det er der jo gode grunde for. Men vi lader det stå i baggrunden, for mine børn elsker deres bedsteforældre og jeg nyder at få de pauser, det giver når mine forældre gerne tager deres børnebørn på ferie, eller når vi andre bliver nødt til at pleje os selv og vores ægteskab. Uden de pauser, der havde der været to skilsmissebørn mere i statistikkerne. At have et ægteskab, er hårdt arbejde. Men at have et ægteskab og et syg barn, det er endnu hårdere arbejde. Det er bare et arbejde, hvor man nedprioritere visse ting, bla parforholdet. Vi er trætte, ikke pga mangel på søvn, men pga det arbejde det er at have et sygt og handicappet barn. Det at være ramt af langvarig stress og depression, så det har sat sig til kroniske skader. At skulle ringe til enten det ene eller det andet barns sagsbehandler, eller min jobkonsulent mindst 20 gange (ca 4 uger) for at få dem i tale. Trætte, pga sager trækkes i langdrag af det offentlige, trætte pga utrygheden omkring Jessica, vores økonomi som er presset, det er dyrt at have et sygt barn og også være langtidssygemeldt (er parkeret på kontanthjælp, ville så meget hellere sende Henrik på job og selv kunne arbejde, men nu er det ikke en mulighed). Alt det kræver energi, energi vi tanker op, når vi er alene. Så vi kan snakke uden lige at skulle ordne det eller det. At kunne snakke og holde i hånd. At få sovet hele nætter, uden forstyrrende opvågninger og tidlige morgener. Vi er mere end taknemmelige, fordi vi har noget, som ikke mange har, nemlig hjælp fra mine forældre. Men hold nu op, hvor er mit største ønske, at jeg kunne være fri for den hjælp og have ganske almindelige problemer, frem for dem vi tumler med.

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post947

Eftertænksomhed

IndlægOprettet af Lise lør, september 26, 2015 19:41:13

Livet er fyldt med udfordringer. For nogle mere end andre.

Vores liv er tungt og træls, nogle tider mere end andre.

Jeg kommer af med frustrationer og afmagt ved at blogge. Alternativet vil jeg slet ikke ind på.

At blogge sætter mine følelser i perspektiv, ord på min afmagt og mine manglende evner til at fungere som mor og menneske.

At blogge giver mig luft til at leve bare lidt, for når ordene kommer ud, så er de heldigvis væk, om ikke andet, så for en stund.

Men nogle gange, så bliver jeg i tvivl, om det er godt at blogge. Ikke for min egen skyld, for det er godt for mig.

Men for mine følgere. For jeg pakker intet ind og viser ikke hensyn overfor læserne, det er ikke derfor jeg lavede bloggen.

Jeg hører både positive og negative bemærkninger, heldigvis flest positive.

Bloggen har også været en stor hjælp, for når jeg møder folk, så skal jeg ikke for 175. gang fortælle hvordan det er gået siden sidst, hvilket kan være lang tid, når man ikke er vildt social. Men folk stiller konkrete spørgsmål, til det jeg skriver og det syntes jeg er fedt.

Så selvom jeg tit overvejer at slette bloggen og nedlægge divaens Facebookgruppe, ja så holder jeg ved, men mest for min egen skyld. Ikke for jer der læser den.

Jeg har nemlig haft meget tid at tænke i, idag. Nu hvor vi jo ikke har sovet så meget, Henrik mindst, fordi han jo ikke tager den skide middagslur. Så mens divaen sov middagslur, så gik vi i haven, for at flytte buske langs hegnet, som skal forhøjes, inden kommunen bygger til/om.

Vi får nemlig entreprenøren forbi i næste uge, der skal tidsplanen laves.

Så det bliver både spændende og hårdt, på en anden måde.

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post946

Motion for livsglæde

IndlægOprettet af Lise lør, juni 13, 2015 20:25:59

Det har været en fantastisk dag, en psykisk rigtig hård dag, men også en dag, hvor jeg føler vi er kommet i gang. At vi har fået samlet os et godt team, til årets motion for livsglæde.

I dag mødtes flere halansvarlige, instruktører og hjælpere til et form for info-møde, ellers inspiration om man kan kalde det.

Næstformanden forklarede hvad foreningen cancerramte børn er og hvad de indsamlede penge går til.

Spædet til af et bestyrelsesmedlem.

Så var vi to cancermødre, som fortalte vores historie, sammen med de to fra bestyrelsen.

De historier trækker tårer, både hos os selv, men også hos dem som har sagt ja til at hjælpe med disse arrangementer, som er landsdækkende og løber af stablen den 29. August

For vores vedkommende, er basen lagt hos Fit og Sund i Grenå, hvor der bliver løb for hele familien, kagebod, det muntre køkken, snobrød, smid en kendt i vandet (pt Søren Holm fra Rigtige Mænd), cykling, holdtræning, zumba og den store check overrækkelse, hvor alle landets tal er på.

Det bliver så spændende og vi glæder os.

Føler bare vi er så priviligerede med nogle instruktører, løbere og hjælpere, som både har erfaring og vilje.

Lige så snart vi har styr på de sidste ting, forhåbentlig kun en god uges tid mere, så lukker vi op for billetsalget i Grenå.

Flere andre steder i landet er i gang.

Læs på www.dansermodcancer.dk hvor den nærmeste hal er, hvis du ikke vil komme til Grenå og feste med.

Mangler der en hal i dit område og måske kender du en eller har selv lyst til at lave et arrangement, så sig til. Vi mangler stadig flere lokationer.

Glæd dig, vi gør og som en af vores løbere sagde i dag.

Løb en runde og gør at et sygt barn kan komme i biografen.

For det er lige det pengene går til, lukkede arrangementer, for vores isolerede børn.

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post936

Endnu en engel

IndlægOprettet af Lise tor, oktober 03, 2013 08:36:01
I går var vi på besøg hos en meget nær familie. Dagen på A4, blev der hygget igennem. Jessica og skønne Tobias hyggede sig. Og som dagen skred frem fik Tobias det bedre Her til morgen fik han sine vinger, en lang og sej kamp de sidste mange år er slut RIP min lille "svigersøn"

  • Kommentarer(1)//jessica.teamlh.dk/#post884

Hvad betyder det!

IndlægOprettet af Lise ons, december 26, 2012 12:50:56
Jeg er begyndt at filosofere, især efter Jess blev syg. Fordi det sætter så meget i perspektiv!! Livet indeholde nogle store spørgsmål, ikke alle når at stoppe op og bruge tiden på dem. Men det er måske heller ikke nødvendigt. Idag kom jeg til at at spekulere over "livet", "lykken" og at "elske" Så hvad er "livet"? For mig er det meget specifikt! Men det er det jo ikke for alle, men burde det? Så hvad er "livet"? Er der nogen der ved det? Bør man vide det? Bør alle have den samme holdning eller ej? Så " livet" er der en løsning på det? Er der et svar til spørgsmålet? Det er vel lidt det samme med "lykken" For hvad er lykke? For mig er det "lykken at leve livet" Men er det lykke, er det definitionen på lykke? Er lykke ens for alle? Burde den være det? Eller bør den ikke? Igen, er der et svar til spørgsmålet? Hvad er at "elske"? Den er nok mere udefinerbar end både "livet" og "lykken", eller er den? Man kan bruge den i flæng, men man kan tænke over ordet og ordets brug. Er det okay at bruge ordet i flæng? Eller bør man? Det er nok nemmere at bruge ordet " elske" i flæng, eller er det? Og burde man eller ej? Igen en masse spørgsmål uden et svar? Disse ord er lidt gentagelse på gentagelse, bør de være det? Eller bør de ikke? Lever vi livet på gentagelser, rutinen eller vanen? Burde vi ikke komme ud af vores komfortzone og leve "livet"? Er det "lykken" at være i vores vaner og rutiner? Eller bør vi springe ud og "elske" livet? Ved godt dette indlæg ikke hører hjemme i Jessicas blog, jeg burde have min egen, eller bør jeg?

  • Kommentarer(1)//jessica.teamlh.dk/#post878

Barnepige

IndlægOprettet af Lene Bugtrup ons, august 22, 2012 08:57:10

Lise og Henrik havde brug for børnepasning og piv – det var ved Jessicas sengetid. Men det gik så let, takket være Chris’ dygtige hjælp.

Lidt leg, da jeg kom, men da det blev sengetid, så ville Jess have sin moar! Gråd, dog uden tårer og hun sagde: ”Chris driller”. Han var ikke engang i samme rum som hende – den lille hustyran! Han var ved at finde et spil, så hun kunne more sig, mens jeg skiftede hende – betænksom storebror.

I seng med tøsebarnet. Chris læste 4 små historier for hende, fantastisk dygtigt og levende fortalt, slukkede lyset og sagde godnat. 3 minutter senere kom hun med det dybe suk, der indikerer at hun sover tungt – det var nemt for moster at putte hende. Godt med en fantastisk storebror.



  • Kommentarer(3)//jessica.teamlh.dk/#post865

Mormors fustration.

IndlægOprettet af Lis Bang Jensen man, maj 28, 2012 20:31:42

Hjemme i Grenå med begge mine børnebørn, både forældre og børn trænger til ro. De unge havde svært ved at sige ses til ungerne. lise er så mærket, af de beskyldninger der er rettet mod hende om mistrivsel af hendes børn, kunne læse i hende øjne, angsten for hvad der nu ville blive sagt, passer hun ikke sine børn ordenligt. De er såååå pressede begge, angsten for hvad sker der nu, møde med kommunen vedr. børnene, scanning af Jessica, svaret. Skolen har aflyst et møde vedr. Chris`s vidre gang, materiale til hjemmebrug imens han er sygemeldt, ER DEN SKOLE DA HELT FRA DEN, det er da Chris det drejer sig om.

Jeg er RASENDE - GAL og dybt fusteret over nogle kan sparke så volsomt til en famillie, der i forvejen ligger ned. Og ja Lise kæmper med en sygdom, som hun selv er klar over, og ganske bevist om, og venter på hjælp til.

Til jer der har foranlediget dette, kunne i ikke også blive så PRESSET at i fustration kom til at RÅBE af jeres børn?????? Henrik og Lise har gået 3 år af deres barns liv i håb og dyb fortvivelse.

I stedet burde i have valgt at hjælpe hende i situationen, det gjorde i så ved at meld hende.

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post849

Disneyland set fra Morfar

IndlægOprettet af Lise man, april 16, 2012 21:50:25

Turen til Disneyland Paris – set med mormor og morfar´s øjne

Vi startede fra Kolind lørdag d. 17 marts kl. 17.30 – målet var i første omgang Scandinavian Park Indkøbscenter lige syd for grænsen. Her var vi ca. kl. 20 – vi fik handlet diverse drikke varer og slik. Jessica faldt med det samme for en ”Kitty” dukke, som hun ikke gav slip på – og Chris vaklede lidt om han skulle bruge penge på et glas formet som en maskinpistol eller ikke – han valgte fornuftig nok at afvente for at se hvad muligheder turen ellers bød på.

Efter at vi havde spist på Burger King og tanket, forsatte vi ca. kl. 21.30 sydpå. Efter en lille time fortalte Lise via SMS at nu sov begge unger, så vi lod bare bilerne ”æde” kilometre sydover, helt til ca kl. 03.00 , hvor vi var nået ind i Belgien. Da skulle der tankes og vi skulle alle strække ben – både Chris og Jessica var vågne og vi gik flere gange rundt om servicestationen, med en lille frisk pige og en omsorgsfuld storebror, som hele tiden var på vagt, for at hun ikke måtte falde. Efter en lille times pause kørte vi videre. Kl 6.00 kørte vi ind i Frankrig og kom ret hurtigt på A1 motorvejen hvor vi skulle indløse billet for afgift. Halvanden time senere kørte vi så af igen og betalte 4,26€ - men da vort logi lå på rastepladsens anden side måtte vi køre en runde omkring en rundkørsel og så ind på motorvejen igen mod at trække en ny afgiftsbillet, for derefter at køre ind på A1 hotellet 300 mtr længere fremme.

Det lykkedes Lise ved hendes charme og fuldendte engelsk at vi kunne få lov til at få vore værelser allerede kl. 7.30 – selvom de først var lovet fra kl. 12.00.

Et motorvejshotel er lidt specielt – der var en dobb. seng med en køjeseng tværsover – derudover kun håndvask. Toilet og Brusebad var i kabiner ude på gangen ligesom på en campingplads.

Da vi var kommet på plads, lykkedes det også for mormor og Chris at servere ”morgencomplet” med alt hvad vi havde med af brød pålæg og varm chokolade takket være mosters elkoger.

Alle tog så et velfortjent hvil – hvorefter vi om eftermiddagen gik ture rundt på pladsen, og ned til en lille sø hvor Jessica kunne fodre ænder, Chris var mere interesseret i de mange store lastvogne som hold op marcheret.

Om aftenen spiste vi i en stor restaurant, men det var bestemt ikke noget at skrive hjem om og temmelig dyrt.

Vi gik tidligt i seng – Chris skulle sove hos os i køjesengen,og han var knap nok kommet op ad stigen, før han faldt i søvn.

Vi stod tidligt op og inden vi skulle køre gik Chris, mormor og morfar op til en bager på pladsen hvor vi fik lidt morgenkaffe og en sandwich o.lign – og tog sandwich´s med til Lise og Henrik.

Vi skulle nu ud på motorvejen igen og helst i sydgående retning – men det lod sig kun gøre ved at køre til en afkørsel 6 – 7 km nordpå – her skulle så betales med den billet vi trak dagen før – 10,80 € !!! pr. bil - morfar var ved at få en prop, og selv om Lise forsøgte at få ændret dette hos en af de ansatte – var der bare ikke noget at gøre vi havde haft billetten over 1 døgn.

Herefter tog vi en hurtig beslutning om at lade GPS én lede os udenom betalingsveje ned til Disneyland – og midt på formiddagen nåede vi Davy Crocket Ranch hvor vi skulle checke ind – da det var gjort kørte vi direkte til Disneyland.

Det første som imponerede især Chris var de mange hundrede meter rullende fortov der var fra P-pladsen til selve indgangen.

Her på førstedagen gik vi direkte i Disneyland – og hvor er det flot,det kan slet ikke rigtigt beskrives men skal ses. Chris fik prøvet et par rutchebaneture med far, Jessica var ikke så vild med at prøve noget i stedet var hun vild med sin ”Mini” som hun krammede hele dagen. Efter at have spist frokost på én af de mange restauranter, begav vi os ud for at finde tilbage til ranchen hvor vi skulle have udleveret nøgler til vort logi.

Vort lille ”hus” var rigtig godt – i den ene ende et soveværelse hvor fam. Henneberg kunne sove alle 4 samt eget bad og toilet – I den anden ende havde mormor og morfar soveværelse med eget bad og tolilet. Midt i huset stue/køkkenalrum med udgang til en stor træterrasse. Her ar alt opv.msk – køl/frys – kaffemsk. – TV – internet o.s.v

Jessica og mor tog en lur mens vi andre pakkede ud.

Havde bestilt bord i deres restaurant til kl 18 – her var en rigtig flot buffet, og samtidig med at vi spiste kunne ungerne følge aktiviteterne i vandlandet gennem vinduerne. Da vi havde spist gik hele fam. Henneberg i badeland, hvilket var toppen både for Chris og Jessica.

Godt trætte efter en lang dag var alle i sen inden klokken var halv ti. Næste morgen kl 6 kunne mormor og morfar høre rumsteren i stuen – mormor lindede døren – og en superfrisk Jessica råbte hej mormor!! – hendes mor var ikke så frisk så hun fik lov til at tage 1 time mere, mens Jessica invaderede mormor og morfars seng med alt sit legetøj – lidt efter kom også Chris, og så hyggede vi os alle 4. Men hvis morfar begyndte at snorke – så var Jess der med det samme . ”Altså morfar”

Morgenmaden skulle morfar og Henrik hente ved et lille ”Ishus” for enden af vores vej – vi fik store flütes-crossanter og andet brød – masser af smør, nutella marmelade samt juice og mælk, kakao og kaffe.

Da alt dette var indtaget gik turen igen til Disneyland – her delte vi os så mormor – Lise og Jessica gik i Disneyland og vi andre gik i Disney Studio. Der blev prøvet forskelligt – og ret hurtigt blev vi alle forsamlet i Studio. Her var alle undtagen Henrik og Jessica – med på en speciel tur rundt med et tog hvor vi blev udsat for action og effects som ved filmoptagelser, med ild vand og jordskælv.

Mens Lise og Henrik selv var ude og prøve ”Hollywood Hotel” stødte vi på Uffe Holm (Standup komiker) som også er ambassadør for ”FMKB” – Chris fik spurgt om en autograf, og vi fik en lille snak om hvorfor vi var der, og han skrev rigtig flot til både Jessica og Chris.

Først på eftermiddagen oplevede vi ”Disney Star Car Parade” – en kørende karavane af gamle biler hvor der i hver bil var personer fra en bestemt film – alt var så flot og gennemført, ja selv chaufførerne var sminkede og i relevante uniformer. Det ar bare så betagende flot.

Da vi havde spist den ”obligatoriske” ta´selv frokost, begyndte vi begive os tilbage til ranchen.

Chris var i badeland med mormor og morfar efter at vi havde spist – og da vi kom hjem til hytten var både Jessica og mor gået til ro. Vi andre tog et spil inden vi også gik til ro.

Næste morgen kom Jessica igen ind til os ved sekstiden og hyggede sig indtil morgenmaden, som Chris og morfar hentede.

Igen af sted til Disneyland, hvor Jessica fik en tur i ”Dumbokarussellen” sammen med mor og Chris. Igen gik vi rundt og blev betaget af alle de specielle og flotte ting vi så og oplevede.

Dagen sluttede med at der blev købt et ”prinsesseslot” til Jess (for hendes egne penge) – hendes dejlige storebror havde endda sagt til mormor – at havde Jess ikke penge til det – ville han købe det til hende !!! – hvor er han betænksom

Var tilbage i huset først på eftermiddagen, her ville Henrik, Chris og Lise ud at løbe. Da Jessica havde sovet ville hun også ud at gå – hvor skal vi hen sagde mormor – ”Disneyland” svarede damen og så gik hun målbevidst henad vejen, og hun blev ved med at gå indtil vi var helt oppe ved centret – her var ingen ”Disneyland” – nå men så måtte vi jo hjem igen , men først lige sidde og hvile sig på en træstamme sammen med morfar. Hun gik selv næsten hele vejen (ca. 1,5-2 km) kun til sidst måtte morfar bære – hun er bare så sej den lille trold.

Om aftenen var vi alle 6 i Badeland, før vi spiste en buffet som var dalet i kvalitet – men det var jo for os sidste aften.

Næste morgen stod i opbruddets tegn – efter morgenmaden gik morfar og Chris en tur for at få tiden til at gå mens de andre pakkede. Vi var oppe og se indianertipier og store kanoer, og ellers hvad der i centerområdet.

Midt på formiddagen var vi klar til at køre ind til Eifeltårnet – vi fandt en P-plads tæt på men for at kunne betale denne måtte morfar og Henrik ud i området for at finde en tobakskiosk som er det eneste sted man kunne købe de plastkort som skal anvendes for at betale for parkering. Langt om længe fandt vi et sted – men da havde vi spurgt adskillige som bare endte sig bort når vi spurgte på engelsk eller tysk – typisk fransk.

Vi måtte desværre efterlade mormor i bilen da vi ville gå over til Eifeltårnet – hun havde det så dårligt at hun ikke syntes hun kunne gå med – det bekymrede den omsorgsfulde Chris meget – ”hvad nu hvis mormor kører uden os, eller hvad hvis hun er væk når vi kommer tilbage ???”

Vi gik igennem Eifeltårnet – opgav at komme op idet der var flere hundrede meter kø – efter at have beundret dette bygningsværk gik vi ned til Seinen og et stykke langs denne – herefter op i kvarteret omkring Eifeltårnet, hvor vi fandt en fortovscafe, hvor den stod på skinkeomelet m.v.

Chris fik sluttet turen med et køb i en souvenierbutik – jeg er ikke helt klar over hvad det var .

Tilbage ved bilerne måtte vi desværre konstatere at mormor havde haft det mere end dårligt havde brækket sig flere gange, og måttet skifte tøj m.v.

Da vi havde fået klaret alt begav vi os ud af Paris nordpå – det var lidt af en prøvelse, når kun én af os har GPS, så vi måtte kommunikere via tlf og SMS – og det var lige før panik da vi var i 6 vognbaner på Champs Ellyses og Lis og Henrik ikke kunne se os fordi de var kommet bag mange biler og der i blandt store lastvogne. Men det lykkedes at kom helskindet igennem, og snart gik det hurtigt nordpå mod Belgien – efter nogen søgen fandt vi ved 20 tiden en rigtig flot motorvejsrestaurant i Belgien. Mormor kunne intet have men vi andre fik et rigtig lækkert måltid – men da vi skulle der fra overbrækkede Jessica sig selv så nu så det ud til at hun havde fået noget lignende mormor.

Mormor ville have kørt en stund – men kunne ikke , så Henrik og jeg forsatte mod Holland og Tyskland og vi forsatte til vi skulle tanke nord for Münster, herefter fulgtes vi ikke ad for nu virkede Lise og Henrik´s GPS – men vi kommunikerede via SMS.

Ca kl 06.15 holdt vi her på Århusvej 55, godt trætte efter ca. 1290 km – det har kun været lidt hårdt at køre fra motorvejen sluttede ved Skødstrup og så her til Grenå.

Mormor og morfar siger jer rigtig mange tak for at vi fik muligheden for den tur sammen med jer, og jeres dejlige unger. Alle de guldkorn og pragtfulde øjeblikke man oplever sammen med dem gør livet værd at leve.

Knus til jer alle

Mormor og morfar

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post843

Cardio Cup 2012, avisen

IndlægOprettet af Lise søn, februar 19, 2012 11:17:47
Vi kom i Stiftstidende :)
http://m.stiften.dk/content.pml?guid=stiften.dk/norddjurs/de-knoklede-penge-ind-til-kraeftsyge-boern

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post833

Cardio cup 2012

IndlægOprettet af Lise lør, februar 18, 2012 11:13:50
http://www.ustream.tv/channel/cardiocup-2012

Her kan i følge eventet til fordel for Børnecancerfonden live
I skrivende stund er det Henrik der sidder på cyklen. Jeg er på igen kl 12

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post832

Nytår med mormor og morfar

IndlægOprettet af Tomas søn, januar 01, 2012 15:03:51

Her i Grenå sad vi to gamle og hyggede os med en gammel dansk film og lidt vin m.m - klokken var vel henad 22 da der blev ringet dels af Chris og så af en mor i godt humør, som da godt kunne tænke sig at der var nogen der kunne passe Jessica mens den resterende familie fejrede nytår rundt i Kolind hos venner og bekendte. Så da filmen var færdig, kørte mormor og morfar til Kolind for at passe og tage os af Jessica - så de andre kunne komme rundt og te sig. Men da vi kom til Kolind var Jess vågnet og det var meget let at "overtale" damen til at tage med mormor og morfar til Grenå. Så vi kørte ind i det nye år mellem Sivested og Fannerup - men da morfar ikke var helt ædru sad han på bagsædet sammen med Jess og så på fyrværkeri - og jo nærmere vi kom Grenå - jo mere tavs blev Jess - hun var helt overvældet af den oplyste himmel. I Grenå indtog "damen" morfars stol kl. 0.30 og spiste natmad samen med os , mens hun så "Four Jacks " synge - og vi måtte absolut ikke skifte kanal til noget mere børnevenligt - hun skulle se "mand synger" !!! - først kl 01.00 overgav hun sig til søvnen i morfars seng.

Da vi sad der i stuen og spiste natmad, kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor fantastisk dette er - ud fra de dystre forudsigelser der blev sagt om Jessica i februar/marts for snart 3 år siden - ja så er det jo helt fantastisk at opleve hende nu som den lille personlighed hun er for os. Og jeg for min del har især i det seneste år oplevet en tillid og hengivenhed fra hendes side overfor mig, som påvirker mig rigtig meget.Vi har her i jul og nytår haft nogle "alenestunder" sammen hvor hun bestemt ikke viger tilbage for at vise hendes kærlige måde at være på over alle os som er tæt på hende, som oftest.

Det glæder os at den beslutning om at tage Jess med til Grenå, kunne gøre at den resterende familie Henneberg kunne opleve hinanden og skeje ud til den lyse morgen, med deraf følgende "efterveer" - og I kan tro vi under jer alle 3 at I kan "slå jer lidt løs". Og kan det at vi kan tage Jessica en nat ind imellem , gøre at især du Lise får mulighed for noget socialt sammen med jeres venner, så gør vi det gerne - for jeg tror det måske det kan være en god "medicin" til at gøre nedturene nemmere at klare.

I skal også vide at I har de mest kærlige og omsorgsfulde børn, som begge kærer sig meget om deres forældres velbefindende - da I var på wellnes ophold, var det Chris meget magtpåliggende at I hele tiden havde det godt - Og vi har også set hvordan Jessica Aér dig Lise op og ned ad ryggen hvis hun kan mærke du har det dårligt.

Tænk her kl. 10.00 nytårsdag ringer Chris til sin mormor for at høre hvordan Jessica havde det - og på trods af han først kom i seng kl. 5.30 !!! - senere kom han så med toget - hvor I skulle have set hvordan Jessica modtog ham, og han havde yderligere ting med så både han og Jessica kan blive her en nat mere - så forældrene rigtig kan få lov til at restituere sig ovenpå nattens udskejelser.

Dette er bare en lille beskrivelse af hvor mange glæder de 2 har givet os gennem hele 2011 - og som vi håber forsætter på samme måde ind i 2012. Enten sammen eller hver for sig.

Mormor og Morfar

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post824

Har du svært ved.....

IndlægOprettet af Lise tir, oktober 18, 2011 17:21:18

Lidt teknisk assistance til jer der gerne vil lægge en kommentar, hviket betyder rigtig meget for både mig og Henrik. Siden kan drille og ligne at den har gemt eller måske slet ikke gemmer. Man SKAL udfylde både navn, emne og kategori, ellers så kommer der desværre ikke noget frem.
Ellers skriv endelig til mig på lise@teamlh.dk hvis du har problemer

Jessica har også fået en ny Facebookgruppe, den gamle har Facebook valgt at lukke - du finder den nye her:

https://www.facebook.com/#!/groups/130712297030966/

Tak fordi du følger vores historie

  • Kommentarer(1)//jessica.teamlh.dk/#post804

Opdateringer af web

IndlægOprettet af Lise tir, oktober 18, 2011 17:17:58
Har lige taget mig lidt sammen og fået opdateret vores hjemmeside. Den eneste der mangler nu er vores logbog.... pu den bliver hård at komme igennem, men den står for snarlig skud

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post803

En ny facebookgruppe

IndlægOprettet af Lise lør, oktober 08, 2011 23:18:06
Facebook har valgt at arkivere den gamle "Hjælp Jessica..." grundet den er forældet

Den nye hedder "Jessicas history and life", den er både på engelsk og dansk, grundet mine efterhånden en del udenlandske kontakter

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post797

Lalandia - Billund

IndlægOprettet af Lis Bang Jensen ons, september 28, 2011 07:38:11

Så skulle vi ned for at besøge Jessica - Chris samt forældre.

Vi ankom til hotellet kl. 10 ,Chris stod uden for og ventede på os, vi skulle med op for at se deres værelse, det var bare så flot, og meget til børn.

Efter de havde pakket sammen og kørt alle deres kufferter og pakker , som de havde fået af ønskefonden, samt dem de havde vundet, i legoland, ind i begge biler, gik vi alle så til Lalandia.

Henrik gik ind for at få et armbånd på, med dette kunne vi bruge alle deres penge, og det var jo dejligt, ikke at skulle have en pung med ind.

Så blev der prøvet en masse af de forskellige bassiner også et hvor jeg kunne svømme ud, hi hi Morfar gik op af vandet og tog en dør ud for at komme i igen, han skulle ikke have hovedet under vand.

Jessica og Lise kørte i ruschebane, det var lige noget hun var begejstret for, og ventede på at se Mormor køre ned også, det har jeg ikke prøvet i mange år ( hvad gør man ikke for at se pigen være glad), men det var kun børnebaner jeg prøvede.

Så gik Chris - Henrik og Lise alene rund for at lege, de er vilde de unge, men Lise fik da prøv noget hun bestemt var så bange for, Henrik mente bestemt hun måtte have en ren badedragt på, der plejer ellers ikke at være noget hun ikke tør.

Vi spiste pitza og sanvichs til frokost, og Jessi fik sig en slapper , Henrik og Chris gik igen i vandet, gik lige med for at se noget Chris ville vise mig, og selvfølgelig skulle Henrik det samme, de skulle springe fra blad til blad , 7 store blade, Chris nåede i land, og Henrik forsøgte mange gange, jeg blev nød til at gå, kunne ikke holde op med at grine, og kunne jo ikke stå der med krydsede ben,så faktisk ikke om han gennemførte.

Tomas - Lise og jeg sad og snakkede en times tid, hvorefter, vi piger gik ud for at snuse i butikkerne. Jessica ville ikke i vandet igen, det er meget trættende for hende.

Kenjterne blev i badelandet en times tid mere, og så var vi alle klar til at køre mod Kolind, fik tømt vores bil, men Jessica ville ikke have vi kørte, så vi legede med ungerne imens de unge fik pakket ud, og så hjem til Grenå.

Tak til jer alle 4 for en dejlig dag.

  • Kommentarer(1)//jessica.teamlh.dk/#post795

Raske Søskende Weekend

IndlægOprettet af Lise man, september 19, 2011 21:51:24

En oplevelse som alle raske søskende virkelig ser frem til, de snakker om den næste allerede inden de tager fra den de netop afslutter.

Det går ud på forkælelse, forkælelse og forkælelse. Der bliver købt ind, ca 7 indkøbsvogne, det er til godt 30 børn i størrelserne 8 til 16 år

De 5 af vognene er GUF..... de får mad, der holdes fest, der er en isvogn med alt i is, der bliver lavet drinks, de kan boltre sig inde og ude i de mest lækre omgivelser.

Der er kun et alvorligt indlæg, det er psykologen Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse, som har børnene i to hold. Det hold der ikke lige er inde og snakke med Jes, ja de laver noget andet, i år var det en tur i Baboon City.

Ungerne og de vidunderlige voksne, de er stagetrætte søndag, men jeg som mor kan sige at det er absolut det værd og det tror jeg også de voksne syntes.

Her er linket til årets billeder og min skønne dreng er jo også at forefinde der :-)

http://www.cancerbarn.dk/galleri/RSW%202011/indeks.htm

  • Kommentarer(0)//jessica.teamlh.dk/#post787

Ændringer på bloggen

IndlægOprettet af Lise søn, september 18, 2011 21:39:18

Til alle vores læsere smiley

Der er blevet gjort således at man kan kommentere et indlæg, uden at være oprettet som bruger. Du skal være velkommen til at komme med dine bemærkninger. Det betyder rigtig meget for os.

En anden ting, til jer der kan oprette indlæg, der er kommet en kategoriboks på. Den har tre muligheder: Indlæg, Jessica eller Billeder. Brug dem, husk i kan ikke gemme et indlæg med mindre der er tilføjet tektst i emnefeltet, samt valgt kategori.
Ved godt den sidste bliver lidt træls, men jeg håber at det fremover vil blive nemmere når man gerne vil enten se på billeder, mine dagbogsindlæg "Jessica" eller indlæg fra brugere eller andet, som eksempelvis dette under "Indlæg"

God fornøjelse, jeg glæder mig til at høre mere

  • Kommentarer(5)//jessica.teamlh.dk/#post786
Næste »